Miguel Lampertis rejse: modstandskraft, genopretning og livet udenfor banen
Kanalen Mejora Tu Padel sætter sig ned med Miguel Lamperti til en ærlig samtale, der går langt ud over hans præstationer på padelbanen. Lamperti åbner op om den livsændrende bilulykke, han oplevede i Brasilien, de personlige udfordringer han har mødt, og de værdier, der har formet hans karriere. Hans historie er én om modstandskraft, humor og en dyb kærlighed til både sporten og menneskene omkring ham.
At overleve en ødelæggende ulykke og dens varige indvirkning
Et af de mest slående øjeblikke i interviewet er Lampertis erindring om en alvorlig bilulykke, der fandt sted i Brasilien for næsten to årtier siden. Han beskriver, hvordan han, efter at have sparet sine første betydelige indtægter fra padel op, købte en bil, som blev ødelagt få dage senere i ulykken. Lamperti fortæller, at han ikke husker selve ulykken, men vågnede op halvandet døgn senere, kraftigt forbundet og med flere skader.
Han fik seks brækkede ribben og et betydeligt tab af lungekapacitet efterfølgende. På trods af alvoren var Lampertis genoptræning præget af beslutsomhed og et strejf af humor, da han husker holdkammerater, der lavede sjov med hans kamp for at få vejret. Med tiden genvandt han gradvist sin styrke, selvom han stadig bærer et fysisk minde – et ribben, der aldrig helede helt.
At omfavne mental sundhed og vigtigheden af støtte
Lamperti fortæller om et afgørende øjeblik i sin karriere, hvor han efter en særlig udfordrende sæson med en ung makker besluttede at søge hjælp hos en psykolog. Oplevelsen, siger han, var livsforandrende. Han understreger, at det at gå til psykolog ikke kun er for krisetider, men kan være et værdifuldt redskab for alle, der søger et udefrakommende perspektiv og ægte støtte. Lamperti opfordrer andre i sporten til at se mental sundhed som en essentiel del af både personlig og professionel udvikling.
At definere de største: indsigter om top padelspillere og trænere
Værten beder Lamperti beskrive flere af sportens førende profiler. Hans svar er både indsigtsfulde og personlige:
- Arturo Coello: En maskine, intenst fokuseret på sine mål og drevet af en utrolig sult efter succes.
- Juan Lebrón: Unik, anderledes og uforudsigelig – Lamperti kalder ham en “smuk galning”, hvis energi og rytmeskift får ham til at skille sig ud.
- Juan Martín Díaz: Lampertis idol, et geni der ændrede spillet og satte en ny standard i padelhistorien.
- Fernando Belasteguín: Perfektionen af, hvordan man spiller padel, og lærer alt det, der skal gøres rigtigt på banen.
- Agustín Tapia: En spiller med uovertruffen talent, der gør ting, ingen andre kan, og bringer en ny dimension til spillet.
Når det gælder trænerrollen, deler Lamperti den op i to vigtige områder: træning i løbet af ugen og kampstyring fra bænken. Han fremhæver Gustavo Prato som den bedste træner i hverdagen, han har haft, og Carlitos Pozzoni som uovertruffen på bænken. Lamperti ser også stort potentiale i nyligt pensionerede spillere, der går over til trænerrollen, hvis de kan lave det mentale skifte fra spiller til mentor.
Personlige ritualer, tatoveringer og skæbnens betydning
Udenfor banen afslører Lamperti de personlige symboler, der holder ham forankret. Han fortæller om sine tatoveringer, hvoraf mange er hyldester til familien, herunder en dedikeret til hans mor, som han fik efter hendes bortgang. Han bærer også en kæde med et vedhæng af stor sentimental værdi, givet af hans søster og hans ekskone, begge forbundet til mindet om hans mor.
Lamperti tror stærkt på skæbnen, og henviser til en yndlingsfilm og et arabisk ord, han har tatoveret, som betyder “skæbnen er allerede skrevet”. For ham sker livets begivenheder – både gode og dårlige – af en grund.
Mindeværdige kampe og karrierehøjdepunkter
Når han ser tilbage på sin karriere, fremhæver Lamperti flere kampe som særligt meningsfulde. At vinde verdensmesterskabet med det argentinske landshold står som en unik ære, især fordi han tidligere havde misset chancen på grund af skader eller hård konkurrence om pladserne. Han husker også sejren i sin første Padel Pro Tour i Mar del Plata i 2009, en triumf der blev endnu sødere af familiens tilstedeværelse.
Lamperti undgår ikke at tale om nederlag, herunder et mindeværdigt forløb i 2016, hvor han slog Juan Lebrón flere gange, blot for at Lebrón senere vendte bøtten. Han beundrer Lebróns utrættelige drive og ydmyghed, og bemærker, at selv efter sejre er Lebrón tilbage til træning næste dag, altid sulten efter mere.
Livet udenfor banen: poker, køkkenulykker og fredagsritualer
Udenfor padel nyder Lamperti poker, drevet af sin kærlighed til tal og den ro, spillet giver. Han studerede engang spillet seriøst, men fandt det mindre spændende, da han begyndte at mestre det, og foretrækker nu udfordringen ved at lære nye varianter.
I køkkenet indrømmer Lamperti, at han er helt på bar bund, og han er afhængig af familie og venner for mad, mens han fortæller humoristiske historier fra sine første dage i Spanien. Han joker med, at han er den perfekte lejer – bruger aldrig køkkenet og laver aldrig ballade.
Hans berømte “Viernes de Lamperti” (Lamperti-fredage) er enkle: efter træning nyder han et bad, et besøg på casino, middag med venner og, vigtigst af alt, samværet med dem, han holder af. For Lamperti er padel centralt i hans liv – han vurderer, at det udgør 90% af hans verden – men familie, venner og livsglæde er mindst lige så vigtige.
Arv, fortrydelser og råd til næste generation
Når han ser tilbage, siger Lamperti, at han ville leve sin karriere på samme måde, selvom nogle mener, han kunne være blevet nummer ét med mere disciplin. Han indrømmer, at han elsker livet og nyder rejsen, uden nogensinde at gå på kompromis med sine værdier eller falde i usunde vaner. Han er stolt af at have tilbragt 15 år blandt verdens top 10 og ser hvert nederlag som en lektion fra en, der var bedre den dag.
For Lamperti er den største belønning ikke titlerne, men den kærlighed og de minder, han deler med fans og medspillere. Hans historie er et vidnesbyrd om passion, modstandskraft og glæden ved at leve fuldt ud – på og udenfor padelbanen.
