Testea Padel labtest forklaret – De laver laboratorietests
Ved første øjekast kan tallene fra Testea Padels laboratorium virke som den ultimative guide til at vælge din næste ketcher. Skemaer, målinger og farvede prikker — alt sammen præsenteret pænt for at hjælpe dig med at vælge. Men her er problemet: det er ikke laboratoriet, der spiller padel — det er dig.
Som passionerede padelspillere og testere hos Practica Padel mener vi, det er tid til at tale om forskellen mellem labdata og præstation på banen — og hvorfor blind tillid til skemaer kan føre dig til den forkerte ketcher.
Sådan fungerer labtests (og hvad de mangler)
Testea Padel vurderer ketchere med mekaniske systemer: robotarme, penduler og impactsensorer. De giver point for:
- Power – baseret på hvor langt en bold springer tilbage efter et slag med fast hastighed
- Sweet spot – målt som hvor ensartet bolden springer over hele fladen
- Manøvredygtighed – baseret på målt inerti
- Hårdhed – udledt fra kernekompression og overfladeafvigelse
Det lyder alt sammen videnskabeligt — og det er det også. Men det mangler stadig spillets kontekst.
Problemerne med labbaserede scores
Power er ikke det samme som smash-potentiale
Laboratorie-power belønner ketchere med bløde, elastiske kerner. Men i virkeligheden mangler de ofte præcision og masseoverførsel til at vinde point. En ketcher som Nox ML10 Quantum 3K kan score højt i laboratoriet, men føles flad ved overheads.
Sweet spot er ikke det samme som tilgivelse
Testea måler, hvor ensartet bolden springer over hele fladen. Men det, der betyder noget på banen, er, hvor ofte du rammer sweet spot, og hvordan ketcheren reagerer, når du ikke gør. En rund, lavt-balanceret ketcher føles ofte lettere at håndtere, uanset dataene.
Manøvredygtighed er ikke bare tal
Testea beregner manøvredygtighed ud fra svinginerti. Men håndtering i virkeligheden afhænger også af ketcherens form, luftmodstand, greb og dit svingtempo — faktorer, der ikke indgår i deres scoring.
Labtests kan ikke måle selvtillid
De tager ikke højde for træthed, timingfejl, pressede situationer eller behovet for stabilitet gennem en to-timers kamp. En ketcher, der ser god ud i laboratoriet, kan føles akavet under pres — og det er det, der virkelig betyder noget.
Hvorfor test på banen betyder mere
Hos Practica Padel går vi videre end statiske labværdier. Sådan tester vi:
- Vi spiller alle slag: volleys, bandejas, lobs, blokeringer og smashes
- Vi sammenligner ketchere med samme vægt og balance for at isolere præstation
- Vi tester både på gode og dårlige dage for at afspejle den virkelige oplevelse
- Vi vurderer power, timing, komfort og stabilitet — ikke kun springvinkler
Resultatet er praktiske råd, der afspejler faktisk spil, ikke kun mekaniske målinger.
Hvad du virkelig bør stole på
Brug Testeas skemaer som et referencepunkt — ikke mere.
Overvej:
- Form (rund, dråbe, diamant)
- Kernefølelse (blød, medium, fast)
- Balancepunkt og svingvægt
- Din spillestil og hvordan du føler med ketcheren i kamp
Vigtigst af alt: Stol på din hånd, din selvtillid og dine egne resultater.
For padel handler ikke om, hvilken ketcher der scorer bedst i et laboratorium.
Det handler om, hvilken der hjælper dig med at spille bedst, når det gælder.
Testea Padel måler power med et mekanisk pendulsystem. En bold affyres mod ketcheren med en fast hastighed, og systemet måler tilbageslagsvinklen efter kontakt. Jo højere tilbageslagsvinkel, jo højere power-score. Denne metode favoriserer ketchere med en blød, trampolin-lignende kerne, der hurtigt absorberer og frigiver energi — men den ikke simulerer rigtige kampsituationer som smashes eller overheads.
Testea Padels scores er nyttige som et referencepunkt, men ikke som en endelig guide. De er baseret på labsimuleringer, der ikke tager højde for spilfølelse, træthed, grebskomfort eller spillerteknik. En ketcher, der scorer godt i laboratoriet, kan opføre sig meget anderledes i virkelige kampe, især under pres.
Testea vurderer sweet spot ved at analysere, hvor ensartet tilbageslaget er over forskellige dele af ketcherens flade. Jo større område med ensartet tilbageslag, jo højere score. Men denne metode afspejler ikke nødvendigvis hvor let det er at finde eller ramme sweet spot under et hurtigt spil.
Fordi deres tests bruger robotter — ikke mennesker. De tager ikke højde for håndledstræthed, timing, forsvarssituationer eller akavede vinkler. Ketchere med bløde kerner kan score højt i power, men føles svage ved smashes. Andre kan føles mere manøvredygtige eller stabile end deres labscore antyder på grund af balance, svingvægt eller materialer.
Lab-testet power er baseret på tilbageslagshastighed, ikke smash-potentiale. Reel power afhænger af din timing, teknik, ketcherens balance, vægt og kernens fasthed. En ketcher med fast kerne kan score lavere i laboratoriet, men give meget mere power ved overheads og aggressivt spil.
Nej. En høj score kan se godt ud på papiret, men garanterer ikke bedre resultater på banen. Mange spillere foretrækker ketchere, der føles balancerede, tilgivende eller giver selvtillid — selvom de ikke scorer højest i laboratoriet. Rigtige kampe kræver mere end blot springmålinger.
Du bør bruge begge — men læn dig mere op ad anmeldelser fra virkeligheden. Testeas labdata er nyttige for at forstå materialer og relativ ydeevne, men det er ægte test, kampspil og spillerfeedback, der viser, hvordan en ketcher virkelig præsterer ved volleys, lobs, smashes og forsvar.
